Kanoruter på Odense Å
Vi har nøje udvalgt 6 skønne kanoruter på Odense Å, der tager udgangspunkt i start- og stoppestederne: Bellinge, Skovsøen, Munke Mose, Ejby Mølle og Stige Ø. Kanoruterne er tilrettelagt, så du får den bedste oplevelse med åens naturlige strøm, så I ikke skal sejle imod stærk strøm. Bemærk, at strømmen varierer afhængigt af åens dybde, og derfor er nogle steder kun afleveringssteder. For den ultimative oplevelse kan du sejle hele vejen fra Bellinge til Stige Ø og opleve åen fra sit mest spektakulære perspektiv.
Kanoruterne er vejledende. Du vælger de ønskede start-og stoppesteder, når du booker din kano.
By-ruten
Bellinge
Skovsøen
Ejby Mølle
To dages kanotur
Rutekort over Odense Å i kano
På kortet kan I se start- og stoppesteder langs Odense Å, hvor kanoeventyret venter på jer. Strømmen løber fra Syd mod Nord, hvilket gør ruten fra Bellinge til Stige Ø til den perfekte heldagstur for dem, der vil opleve åen i sin fulde længde.
De mest populære ruter
Byruten (2-4 timer):
Den bedste rute for begyndere og jer der ikke har mulighed for at arrangere transport til start-og stoppested.
Halvdagsture (4-5 timer): De mest populære halvdagsture er:
- Bellinge til Munke Mose (kun efter 1. juni)
- Skovsøen til Ejby Mølle
- Munke Mose til Stige Ø
Disse ruter byder på smukke omgivelser og hyggelige stop undervejs.
Strømforhold
Strømmen på Odense Å løber fra Syd mod Nord. Det betyder, at de fleste ruter er planlagt med strømmen. En undtagelse er ruten fra Munke Mose til Skovsøen, hvor åen er bred og dyb nok til, at det er muligt at sejle mod strømmen.
Vi anbefaler
Byruten – Den perfekte tur for begyndere
Byruten er ideel, hvis du ønsker en let og tilgængelig kanooplevelse uden besværet med transport til udleverings- eller afleveringssteder. Ruten starter og slutter i Munke Mose i hjertet af Odense. Herfra sejler du gennem det idylliske landskab, der blandt andet fører dig forbi Odense Zoo, hvor du kan få et glimt af kænguruerne fra vandet. Turen fortsætter til Skovsøen, hvor du kan holde pause og nyde en picnic eller en is ved ishuset, inden du roligt vender tilbage til Munke Mose.
Denne rute er oplagt for begyndere og dem, der ønsker en afslappende dag på vandet med minimal planlægning.
Bellinge-ruten – Et eventyr gennem Odenses natur
For en helt unik kanooplevelse anbefaler vi Bellinge-ruten. Her starter du i Bellinge og følger strømmen gennem skøn natur og et rigt dyreliv, mens du roligt padler mod Munke Mose i Odenses centrum. Undervejs sejler du gennem smalle passager, tæt omgivet af træer, hvilket giver en særlig følelse af at være midt i naturen.
Ruten byder også på historiske og spændende seværdigheder, som den gamle Papirfabrik i Dalum. Du passerer Skovsøen, hvor du kan tage en pause, og fortsætter forbi Odense Zoo, inden du når Munke Mose. Hvis du har lyst til en længere tur, kan du forlænge ruten helt til Ejby Mølle eller videre ud til Stige Ø.
Denne rute er perfekt for for de lidt mere øvede og jer der søger en naturskøn og afslappende oplevelse med mulighed for eventyr undervejs.
Morten & Eva
Aafartens Kanoudlejning
Brug for hjælp til valg af rute?
Tøv ikke med at tage kontakt til os, hvis du skal have hjælp til at vælge den rigtige rute