Aafartens kanoudlejning

Skovsøen

Ruter med start fra Skovsøen

På denne korte, men smukke tur vil I sejle forbi Odense Zoo, hvor der vil være mulighed for at spotte nogle af dyrene fra jeres kano. I vil også sejle forbi nogen af de store, flotte huse på Langelinie.

4 mulige ruter med start fra Skovsøen

kanorute skovsøen
1
Skovsøen - Munke Mose

På denne korte, men smukke tur sejler I forbi Odense Zoo, hvor I måske kan spotte nogle af dyrene helt tæt på fra kanoen. Turen fører jer også forbi de imponerende villaer på Langelinie, der stråler af charme og historie. 

Kanoerne afleveres på græsset ved Aafartens Kanoudlejning på venstre siden af åen lige efter Kastanjevej. 

Ved Munke Mose er det muligt at købe gammeldags isvafler, softice, slush ice, kaffe m.m. i Odense Aafarts udendørscafé. 

Varighed: Ca. 1-1,5 time
Sværhedsgrad: ★☆☆ (Let)

2
Skovsøen - Munke Mose - Skovsøen

I starter ved Skovsøen og sejler forbi Odense Zoo, hvor I måske kan spotte nogle af dyrene helt tæt på fra kanoen. Turen fører jer også forbi de imponerende villaer på Langelinie, der stråler af charme og historie. 

I Munke Mose kan I gøre ophold og nyde medbragt mad eller måske en is ved Odense Aafart inden I sejler retur til Skovsøen igen.

Kanoerne afleveres på græsset ved Skovsøen (samme ste de blev udleveret).

Varighed: Ca. 2-3 timer
Sværhedsgrad: ★☆☆ (Let)

3
Skovsøen - Ejby Mølle

Her fortsætter I videre fra Munke Mose mod Ejby Mølle. På denne strækning skal I have kanoen på land ved overbæringen ved Munke Mose. Her benytter I den udleverede kanovogn.
Fra Munke Mose sejler du ind i Eventyrhaven, en smuk park midt i Odense, flankeret af Sankt Knuds Kirke til venstre og en statue af H.C. Andersen, der skuer ud over haven.

Herefter snor åen sig gennem idylliske omgivelser med gamle haver og charmerende bybebyggelse tæt på vandet.
Kanoerne afleveres på græsset ved kanobroen lige før Ejby Mølle. 

Varighed: Ca. 2-3 timer
Sværhedsgrad: ★★☆ (Moderat)

4
Skovsøen - Stige Ø

I fortsætter videre fra Ejby Mølle til Stige Ø.
Ved Ejby Møller er endnu en overbæring, hvor kanoen skal på land og trækkes på vognen forbi rensningsanlægget.
Efter Ejby Mølle åbner landskabet sig op, og bebyggelsen forsvinder, mens skov og enge tager over. 
I sejler forbi Kulturbotanisk Have hvor der kan holdes pause. Herefter er det et smukt, men mere åbent landskab igennem Åsum ud til Stige Ø .
Kanoerne afleveres på græsset ved kanobroen ved Det Varme Vand ved Havnevej.

Varighed: 4-5 timer
Sværhedsgrad: ★★★ (Udfordrende)

Video (Skovsøen-Munke Mose)

Se vores lille introvideo, hvor I bl.a. kan se hvor I kan parkere i Bellinge samt kanobroen og hvor I skal aflevere kanoen ved Munke Mose.

Praktisk info til turen

Vi har samlet de ofte stillede spørgsmål herunder for at klæde jer rigtigt godt på til jeres kommende kanotur. 

kanoudlejning ikon

Hvordan finder vi vores bestilte kano?

Jeres kano vil ligge klar på det valgte udleveringssted på det aftalte tidspunkt. Bemærk, at der kan være mange kanoer, hvoraf nogle ikke tilhører os. For at undgå forveksling vil jeres kano altid være mærket med vores logo. I kanoen finder I de bestilte redningsveste samt en udleveringsseddel med jeres navn og det bestilte udstyr.

musik ikon

Må man have musik med i en kano?

Vi anbefaler man ikke tager diverse musikanlæg med på kanotur. Det hører ikke til i skoven og naturen. Soundboxe er ikke tilladt i kanoer. Respekter det og andre gæster.

Vær opmærksom på, at af hensyn til naboer ikke må afspilles musik på afleveringsstedet i Munke Mose. 

antal personer i kano

Hvor mange må vi være i en kano?

Kanoerne har 3 sæder og kan maksimalt rumme 3 voksne personer eller 2 voksne og 2 mindre børn (maks. 35 kg pr. barn). Det er jeres ansvar at vurdere, om jeres børn kan dele midtersædet. For optimal stabilitet anbefales det dog, at der kun er 2 personer i kanoen, da en høj vægt kan gøre kanoen ustabil. Kanoens maksimale belastning er 400 kg, inkl. oppakning. Hunde er velkomne, men det sker på eget ansvar.

kanooverbæring

Hvor er der kanooverbæringer?

Kanooverbæring betyder, at I skal have kanoerne på land og trække forbi et område, hvor I ikke kan sejle. Der er ingen overbæringer mellem Bellinge og Munke Mose, men skal I længere mod nord kan I møde to overbæringer. Der er en overbæring efter Munke Mose og ved Ejby Mølle. Der medfølger en kanovogn på disse ruter

OBS

Vi gør opmærksom på, at kanoturen fra Bellinge kan være vanskelig og udfordrende ved lav vandstand (i perioder med meget lidt regn). Her vil I opleve passager med lav vandstand og omkring motorvejen vil I møde en stensætning, hvor I skal ud af kanoen for at passere. 

I færdes i den frie natur, og I kan være uheldige at møde et væltet træ eller tæt buskads. 

Odense Aafarts turbåde sejler på strækningen mellem Skovsøen og Munke Mose, så I kan opleve lidt trafik på åen. Når I møder turbådene, skal I venligst sejle ind til siden, da turbådene ikke har mulighed for det. Sejlrenden ligger nemlig midt i åen.

Brug for hjælp til valg af rute?

Tøv ikke med at tage kontakt til os, hvis du skal have hjælp til at vælge den rigtige rute

de_DEDE